Forbered Windows Server 2003 domain controller på Windows Server 2008

Inden vi kaster os ud i at promovere en Windows Server 2008 til domain controller i vores Windows Server 2003 domæne, skal vores Windows Server 2003 domain controller forberedes på introduktionen af en Windows Server 2008 domain controller.

Nu da du står overfor at skulle tilføje Windows Server 2008 i det netværk, vil jeg kraftigt anbefale dig at vælge Windows Server 2008 R2 udgaven. Hyper-v, forbedret strømstyring/forbrug, og VDI er blot nogle af de fordele der er ved at vælge Windows Server 2008 R2 frem for Windows Server 2008. Prismæssigt er der ingen forskel, så min klare anbefaling er at vælge Windows Server 2008 R2.

Vil man gerne virtualisere serverne er det oplagt at vælge Windows Server 2008 R2 Enterprise udgaven. Med denne udgave har man i følge licensbetingelserne ret til at oprette en fysisk Windows Server 2008 R2 installation og 4 virtuelle Windows Server 2008 R2 installationer.

Inden du går i gang med at følge mine screencasts i denne serie omkring migrering at Windows Server 2003 til Windows Server 2008, er der et vigtigt element du endelig ikke må glemme at have på plads.

Backup

Når der skal implementeres så store ændringer i netværket er det alfa omega at der forinden er lavet backup. Det er store ændringer der skal implementeres og selv om man følger mine screencasts i denne serie nøje, er det strengt nødvendigt at have en backup liggende så man altid kan vende tilbage til den tidligere konfiguration.

I min screencast henviser jeg til Windows Server 2003 support tools. De kan hentes fra Microsofts hjemmeside.

Hvis du benyttede Windows Server 2003 med Service pack 2 integreret installations cd, behøver du ikke downloade support tools, da du på din Windows Server 2003 installations cd allerede har den nyeste udgave.

 

Per Schulze har skrevet 335 artikler

Grundlægger og ejer af Serverguider.dk

Skriv et svar