Hent og installer Microsoft Security Essentials antivirus program

Jeg har efterhånden ikke tal på hvor mange gange jeg har været ude hos familie og venner for at hjælpe dem med at få fjernet vira og spyware fra deres computere. Det er grotesk, hvor nemt det er at blive inficeret. Det er ikke brugernes skyld. Det er dårlig rådgivning og de mange gratis antivirus “løsninger” der findes på Internettet der er problemet.

De virker simpelthen ikke!

Microsoft er langt om længe kommet ind i kampen og stiller nu et gratis antivirus program til rådighed, der med garanti er langt bedre end de øvrige gratisprodukter der findes på Internettet og såmænd også købsprodukterne.

Forefront Endpoint Protection

Forefront Endpoint Protection er Microsoft’s antivirusløsning til det professionelle marked. Dette produkt har Microsoft nu lavet en gratis forbrugerudgave af under navnet Microsoft Security Essentials. Produktet har den samme antivirus/malware motor som sin storebror og jeg kan helt klart mærke en nedgang i forespørgsler på hjælp til at fjerne vira og malware fra venner og bekendtes computere, efter at jeg har installeret Microsoft Security Essentials på deres PC.

I min screencast viser jeg, hvordan du henter og installerer Microsofts Security Essentials.

Har du venner eller bekendte der benytter et andet gratis antivirus program, vil jeg anbefale dig at sende dem et link til min side så deres computer bliver bedre sikret og du slipper for bøvlet med at skulle rense deres computer for vira og malware.

 

Per Schulze har skrevet 335 artikler

Grundlægger og ejer af Serverguider.dk

Skriv et svar