installation af Software Update Services

Microsoft udsender jævnligt opdateringer til deres Windows operativsystemer.

Disse opdateringer kan hentes via hjemmesiden http://windowsupdate.microsoft.com.

Der skal dog ikke megen fantasi til at indse, at det hurtigt kan lægge beslag på en stor del af båndbredden til Internettet.

Blandt andet derfor har Microsoft udviklet SUS (Software Update Services). 

Med SUS installeret på en server i netværket, skal opdateringerne kun hentes ned fra Internettet på én computer.

Ved hjælp af en gruppepolitik kan man herefter sørge for at arbejdsstationerne i netværket, automatisk henter og installerer opdateringerne fra den interne server.

Dette faktum giver naturligvis tryghed i hverdagen, Det er rart at vide at arbejdsstationerne har de nyeste service pakker og sikkerhedsopdateringer installeret. Og det endda uden de store anstrengelser.

Serverprogrammet

SUS serverprogrammet kan hentes fra denne hjemmeside hos Microsoft. SUS kan installeres på Windows 2000/2003 servere.

Klientprogrammet

Arbejdsstationerne skal have SUS klientprogrammet installeret. Denne klientpakke er inkluderet i Windows XP Home/Pro Service Pakke 1 og Windows 2000 SP 3. Så med mindre arbejdsstationerne ikke har henholdsvis service pakke 1 (Windows XP) eller service pakke 3 (Windows 2000) er det altså ikke nødvendigt at hente og installerer klientprogrammet. SUS klientprogrammet kan hentes fra denne hjemmeside hos Microsoft.

Den administrative skabelon

I min screencast benytter jeg en administrativ skabelon til SUS i forbindelse med en gruppepolitik i Active Directory. Denne administrative skabelon kan hentes på denne hjemmeside hos Microsoft.

Klik her for at afspille denne screencast

Per Schulze har skrevet 333 artikler

Grundlægger og ejer af Serverguider.dk

Skriv et svar