Automatiser Windows 7 image udrulningen med PXE boot, WDS og MDT 2010

Det er blevet tid til tyvende del af min deployment case serie, hvor jeg vil vise hvordan vi med PXE boot og WDS (Windows Deployment Services) kan nøjes med at trykke på en enkelt taste når vi skal udrulle et operativsystem på en computer i netværket (faktisk er det to taster, vi skal jo også lige tænde computeren).

Indtil nu har vi skabt en løsning, hvor vi skal rundt til hver enkelt computer i netværket og boote den enkelte computer op fra en CD-rom brændt med vores litetouch_x86.iso fil. Vi opnår fra boot cd’en forbindelse til vores deployment share og efterfølgende udrulles vores tilpassede image inklusiv en lang række applikationer.

Det ville være langt nemmere hvis den enkelte computer kunne boote op over netværket, hente vores litetouch_x86 boot image ned over netværket til den enkelte computer, boote computeren op på dette litetouch boot image og udrulle vores tilpassede image.

Lad os straks komme i gang med at implementere denne funktionalitet.

PXE boot

PXE boot (Pre-boot Execution Environment) er en teknologi der gør det muligt for en computer at boote op over netværket og installerer et operativsystem.

Når en computer booter op og vi med et tryk på F9, F11 eller F12 (afhænger af computerproducenten), aktiverer bootmenuen og vælger at der skal bootes via LAN (PXE-Boot), så begynder computeren at sende en pakke ud på netværket for at undersøge om der er en DHCP server tilstede.

Pakken indeholder, udover forespørgslen til DHCP serveren, også oplysninger der fortæller at det er en PXE klient der har sendt forespøgelsen.

DHCP serveren vil modtage forespørgelsen fra computeren der er i gang med at foretage PXE-boot og sender et svar tilbage, hvor den tilbyder computeren en IP-adresse.

Computeren accepterer tilbuddet og sender en anmodning til DHCP serveren om at få tildelt en IP-adresse til computeren og adressen på PXE-boot serveren.

DHCP serveren accepterer og tildeler computeren en IP-adresse.

Computeren sender igen en pakke afsted ud på netværket og søger denne gang efter PXE-Boot serveren.

WDS (Windows Deployment Service) svarer og sender en pakke retur til computeren. Pakken indeholder informationer om boot filen (Det der svarer til den iso fil vi normalt booter vores computer op fra når vi ønsker at kontakte vores MDT server) og hvor den er placeret.

Computeren modtager disse oplysninger og går i gang med at henter boot filen ned ved hjælp af TFTP protokollen.

Herefter booter computeren op fra den netop dowloadede fil, får kontakt til vores Microsoft Deployment Toolkit server og påbegynder udrulningen eller andre opgaver vi har valgt.

PXE-boot er en indbygget hardware teknologi i alle moderne computere. Så med mindre computerne i dit netværk er +10 år, burde de understøtte boot over LAN og dermed kan min løsning implementeres.

Du skal have et guldmedlemskab for at se denne video.

Hvis du allerede er guldmedlem så log venligst ind her.

Er du ikke medlem endnu så bestil guldmedlemskab og få omgående adgang til alle mine videoer.

Opdater Microsoft Deployment Toolkit med Office 2010 Service Pack 1

I nittende del af min deployment case serie, vil jeg vise hvordan vi:

opdaterer vores referenceimage i vores lab deploymentshare

laver en testudrulning med det nyoprettede referenceimage

og synkroniserer vores opdaterede lab deployment share med vores produktions deploymentshare

Vores referenceimage indeholder Windows 7, IE9 og Office 2010. Microsoft har nu udgivet Office 2010 Servicepack 1 og denne opdatering vil vi naturligvis gerne have integreret i vores referenceimage.

Jeg gennemgår hvordan vi udpakker Office 2010 Service pack 1 og integrerer den i vores Office 2010 installationskilde i Microsoft Deployment 2010.

Office 2010 service pack 1 findes i en 64 bit udgave og en 32 bit udgave. Husk at hente den korrekte ned.

Du skal have et guldmedlemskab for at se denne video.

Hvis du allerede er guldmedlem så log venligst ind her.

Er du ikke medlem endnu så bestil guldmedlemskab og få omgående adgang til alle mine videoer.

Microsoft Deployment Toolkit og linked deployment shares

I attende del af min deployment case serie, viser jeg hvordan vi kæder vores lab deployment share sammen med vores produktions deployment share.

Med linked deployment shares kan vi synkronisere data mellem vores lab deployment share og vores produktions deployment share.

Hvis vi for eksempel tilføjer en ny applikation til vores lab deployment share og efterfølgende fra vores lab deployment share laver en testudrulning og kontrollerer at alt fungerer som forventet, kan vi efterfølgende synkronisere vores produktions deployment share med de ændringer vi har foretaget i vores lab deployment share.

Virker på kryds og tværs

Linked deployment shares kan oprettes på tværs af servere. Vores lab deployment share kan køre på en selvstændig server og vores produktions deployment share kan ligge på for eksempel et SAN for at sikre hastighed og tilgængelighed.

Demoskole har begge deployment shares liggende på samme server da der er tale om et relativt lille netværk.

Er linked deployment shares nødvendige?

Nej! Det er ikke nødvendigt at gøre brug af linked deployment shares, men i og med at der følger en række administrative fordele med og konfigurationen er forholdsvis simpel, kan jeg ikke umiddelbart få øje på de store ulemper ved at implementere linked deployment shares.

Du skal have et guldmedlemskab for at se denne video.

Hvis du allerede er guldmedlem så log venligst ind her.

Er du ikke medlem endnu så bestil guldmedlemskab og få omgående adgang til alle mine videoer.

Tilpassede baggrundsbilleder under Windows installation med MDT 2010

I syttende del af min deployment case serie, viser jeg hvordan vi kan følge status på udrulningen ved hjælp af baggrundsbilleder der skifter undervejs.

De standard baggrundsbilleder der bliver vist på computerne når vi udfører en udrulning af vores tilpassede image er hverken særlig informative eller tilpasset den enkelte virksomheds identitet.

Derfor vil jeg i denne screencast gennemgå, hvordan jeg tilpasser de baggrundsbilleder og den information der bliver vist undervejs på computerskærmene, når vi udruller vores tilpassede image.

En bruger der kommer forbi en computer der er ved at få udrullet et image skulle gerne kunne:

  • vide hvad der foregår på computeren lige nu
  • se hvor langt computeren er nået i udrulningsprocessen
  • kontakte supportafdelingen med nyttige informationer (IP-adresse, computernavn, fejlmeddelelse…) hvis der observeres fejl i udrulningsprocessen på den pågældende computer.

Sådan lavede jeg baggrundsbillederne

Du skal have et guldmedlemskab for at se denne video.

Hvis du allerede er guldmedlem så log venligst ind her.

Er du ikke medlem endnu så bestil guldmedlemskab og få omgående adgang til alle mine videoer.