Nulstil adgangskode fra browseren

Der er ikke noget værre end at starte timen med at skulle have fat i den IT-ansvarlige eller IT-support fordi en elev har glemt sin adgangskode og derfor ikke kan logge på skolens computer.

Det resulterer i en masse spildtid der kunne være brugt på undervisning. Udover at skabe frustration hos læreren, bliver lysten til at arbejde med IT i undervisningen også undermineret.

Derfor skal vi have gjort det let og enkelt for de ansatte at nulstille elevernes adgangskoder uden at skulle have fat på support.

Man kan naturligvis oprette en MMC Snap-in, hvorfra lærerne kan nulstille elevernes adgangskoder, men hvorfor ikke bare give lærerne en URL de blot skal indtaste i deres browser, når de har behov for at nulstille en elevs adgangskode?

I denne screencast beskriver jeg, hvordan vi med en .asp side kan give udvalgte lærere mulighed for at nulstille elevernes adgangskoder direkte fra browseren.

Klik her for at hente scriptet.

 

Per Schulze har skrevet 335 artikler

Grundlægger og ejer af Serverguider.dk