Om netvæk generelt

For at opnå en fejlfri kommunikation i et netværk, er valget og konfigurationen af netværksprotokoller en forudsætning.

Der findes forskellige protokoller der dækker forskellige opgaver. Nogle protokoller sørger udelukkende for datatransporten, andre sikre den korrekte overførsel af data og andre ordner kommunikationen.

Man taler derfor også om Transport- eller Kommunikationsprotokoller. Som standard tilbyder Windows følgende Transportprotokoller:

NetBEUI

NWLink IPX/SPX-kompatibel Transport

TCP/IP

NetBEUINetBEUI (NetBIOS Extended User Ineterface) blev udviklet/optimeret til mindre og mellemstore netværk med op til ca. 150-200 brugere. Da NetBEUI ikke kan routes, kan den ikke komme på tale i et større netværk. Fordelen ved denne protokol er den relativ gode performance i mindre netværk og den urtolig nemme installation. NetBEUI kræver ingen konfiguration.

NWLink IPX/SPXIPX/SPX er Novell NetWares standardprotokoller und er derfor meget udbredt. NWLink er Microsoft bud på denne protokol. Den store fordel i forhold til NetBEUI er muligheden for at route (Kommunikation mellem subnetværker). Desuden tillader NWLink IPX/SPX en logisk Netværkssegmentering. IPX/SPX står for Internetwork Packet Exchange og Sequenced Packet Exchange. IPX står kun for transporten af data. Der bliver ikke sendt bekræftigelser tilbage om, hvorvidt dataerne er ankommet. Hvis der ønskes bekræftigelse kommer SPX i indsats.

TCP/IPTransmission Control Protocol / Internet Protokol er mere eller mindre blevet er standard i UNIX verden. Overfor NetBEUI og NWLink har TCP/IP en række fordele: Findes på næsten alle platforme (Internet-Server, UNIX, Macintosh, IBM Mainframes, NFS Hosts, Windows) og direkte tilslutning af netværks printere på netværket.

Virker selv med meget støj på linien, stor fejltolerans. Der er kun brug for, at sende få informationer gennem protokollen samme med data.

IP (Internet Protocol)IP står for transporten af datapakkerne. Hvis et netværk kun består af et segment, benyttes der ingen routing funktion. Hver pc på netværket “lytter” til alle de datapakker der er på netværket og modtager kun de data der er relevante for den pågældende pc. Til dette formål anvendes bestemte adresser til pc, netværkssegment og netkort.

Knudepunkter (Node-Adresser)Alle netkort i hele verden har en entydig 48 Bit lang Knude- eller MAC-Adresse (Media Access Control). Denne adresse er brændt ned i en ROM- eller ROM-chip, som sidder i netkortet. En længde på 48 Bit svare til 280.000.000.000.000 forskellige kombinationer.

IP-AdresserIP-Adresser er en 32 Bit-Adresse, som er delt op i fire 1-Byte-områder. Hver IP-Adresse består af to dele, Netværks-ID og Host-ID. Netværks-ID er for alle Hosts i et fysisk forbundet netværk ens. IP-Adresser bliver vist som decimaler (195.100.0.10). Teoretisk har man ved 32 Bit fire milliarder adresser til sin rådighed. I praksis er det dog ikke helt sådan. Nogle af adresserne er reserveret til specielle formål.

Klasse-A-NetværkKlasse-A-Netværk bliver i dag kun tildelt meget store firmaer. I et Klasse-A-Netværk er det kun de første 8 Bit af adressen (Netværks-ID) fast tildelt. De resterende 24 Bit (HOST-ID) er til fri afbenyttelse. Netværks-ID ligger i et Klasse-A-Netværk altid mellem 0 og 126. Følgende firmaer ejer et Klasse-A-Netværk: IBM (9.x.x.x), HP (16.x.x.x) og Apple (17.x.x.x). De resterende 24 bit som administratorerne har til rådighed, gør det muligt at oprette 16.777.214 Hosts.

Klasse-B-NetværkI et Klasse-B-Net er de første 16 Bit af IP-Adressen givet (180.100.x.x). Klasse-B-Net begynder altid mellem 128 og 191 ved de første otte Bit og mellem 0 og 255 ved de næste otte Bit. Hermed kan der teoretisk eksistere 16.384 forskellige Klasse-B-Netværk. En Klasse-B-Netværks administrator kan uddele 65.535 IP-Adresser.

Klasse-C-NetværkMindre netværk bliver tildelt Klasse-C-Adresser. De første 24 Bit er bestemt (211.100.097.x) og kun de restsrende 8 Bit (Host-ID) står til rådighed for administratoren. De første 8 Bit begynder med en værdi mellem 192 og 233. Anden og tredje position 8 Bit værdier består af værdier mellem 0 og 255.

I sådan et netværk kan der kun være 254 Hosts (pc’er).

Reserverede AdresserAlle adresser hvor de første 8 Bit ligger mellem 224 og 239 er såkaldte Multicast-Adresser der er reserveret til overførsel til flere pc’er. Såkaldte Loopback-Adresser begynder altid med 127.x.x.x. datapakker til sådan en adresse bliver ikke sendt ud i nettet, men kommer derimod tilbage til afsenderen. Adressen 127.0.0.1 kan benyttes til at teste den lokale TCP/IP konfiguration eller netværkskortet.

Host adresserEn HOST-ID må aldrig tildeles værdien 0. 0 er reserveret til netværket. Taler man om adressen 155.155.155.0 mener man faktisk netværket mellem 155.155.155.0 og 155.155.155.255.

Der findes flere adresser som ved første øjekast ligner almindelige HOST-ID’er. Det er værdien 255 jeg taler om, router benytter denne adresse til at sende en rundspørge til alle computere i Subnettet. Et subnet bestående af 155.155.155.0 har f.eks. broadcast adressen 155.155.155.255. Desuden er der også en lokal brodcast adresse 255.255.255.255, der dog ikke transporteres gennem routeren.

Ikke alle TCP/IP-Netværk er mellem hinanden forbundet med internettet. I isolerede lokale netværk er tre adresse områder i netværksklasserne A, B og C reserverede. På internettet har disse adresser følgende status: “Known not to exist”. Hosts med disse adresser må ikke direkte tilsluttes internettet. Derfor kan disse adresser gå igen i forskellige netværk verden over. Disse adresser kan også benyttes i et privat netværk.

De tre adresse områder er: Class A: 10.0.0.0 til 10.255.255.255 Class B: 172.16.0.0 til 172.31.255.255.255 Class C: 192.168.0.0 til 192.168.255.255

TCP (Transmission Control Protocol)IP er basisprotokollen, har dog ingen fejlretning indbygget. Pakker bliver afsendt, men det verificeres ikke om dataerne er ankommet til modtageren, med andre ord det er IP-Protokollen ligeglad med. For at overvåge hvorvidt data ankommer intakte og til den rigtige bruger benyttes TCP. Hvis data ikke ankommer til modtageren sendes datapakkerne en gang til.

Inden TCP afsender data, bliver data opdelt i små segmenter. Et segments standard størrelse er 536 Byte + 40 Byte til header. Den faktiske segment størelse forhandles dog som regel mellem afsender og modtager. Hvert segment i datapakken får tildelt et såkaldt segment-nummer. Da der i netværk her i særdeleshed internettet findes mange forskellige veje fra afsender til modtager, ankommer de enkelte segmenter selvfølgelig ikke i den rækkefølge de er afsendt i. På baggrund af segment- nummeret og ydeligere informationer kan TCP hos modtageren se, i hvilken rækkefølge segmenterne skal samles i og om datapakken er komplet. Mangler der et segment, bliver dette kaldt hos modtageren.

Subnet MaskSubnet Mask anvendes til at maskere en del af IP-Adressen, så TCP/IP kan kende forskel mellem Net-ID og Host-ID. Under kommunikationen mellem TCP/IP Hosts bliver det altså fastlagt hvorvidt, en Host befinder sig i det lokale net eller i et fjernetværk.

GatewayDet er kun muligt at sende data direkte til en anden IP-adresse indenfor det samme sub-net. Hvis der skal sendes data mellem forskellige sub-net er der behov for computere der dirigere denne trafik mellem sub-net. Disse computere kendes under betegnelsen gateway. Disse computere leder data fra host-maskinen på et sub-net gennem en gateway til et andet sub-net. I dette sub-net er der så en ny gateway der tager i mod de data der er afsendt og leder dem ud i det pågældende sub-net til den pågældende host-maskine. Forsendelsen af data mellem sub-net kaldes routing. Beskrivelsen af de mulige ruter fra et netværk til et andet netværk lagres i såkaldte routing-Tabeller på gateway-maskinen.

Til TCP/IP Protkol-Familien tilhøre desuden File Transport Protocol (FTP), Remote Terminal Emulation (TELNET), Simple Mail Transfer Protocol (SMTP) og Simple Network Managment Protocol (SNMP)

Host-Navne og fremgangsmåden ved NavneopløsningI stedet for IP-Adressen kan der også anvendes Host-Navne til adresseringen. Det er under alle omstændigheder nemmere at huske f.eks. navnet PC.FIRMA.DK end f.eks. IP-Adressen 155.180.126.10. Da dette er muligt, giver det TCP/IP, mulighed for at sammenfatte flere netværk til et domæne. Computere i et domæne har igen et selvstændigt navn, men domænenavnet er stadig en del af det. Domæne må i denne sammenhæng ikke forveksles med NT-Domæne-Modellen.

(Domæne = FIRMA.DK, Computer = PC.FIRMA.DK).

Dette pc relaterede navn kaldes for Host-Navn. Under alle omstændigheder skal der ske en tildeling af den reelle IP-Adresse. Det er her navneopløsning kommer ind i spillet, med understøttelse fra DNS, WINS, HOSTS eller LMHOSTS.

HOSTSDen nemmeste måde består er at indtaste IP-Adressen og det dertil hørende Host-Navn i en fil med navnet HOSTS. Opbygningen af sådan en fil er ret enkel. Man indtaster blot IP-Adressen trykker på SPACE (mellemrums tasten) og indtaster det ønskede Host-Navn (host1.firma.dk). Ulempen ved denne metode er at denne fil skal ligge på hver eneste pc og ved ændring skal filen ændres på alle pc’erne.

LMHOSTSEn anden mulighed er at benytte LMHOST. Filen er opbygget på samme måde som HOST filen, men tilknytningen sker ved hjælp af IP-Adressen og NetBIOS-Navnet (Computer-Navn). Denne fil skal dog også ligge og vedligeholdes på hver eneste maskine.

Domain Naming System (DNS)Domain Naming System (DNS) stiller en database til rådighed, med det formål at oversætte IP- Adresser til Host-Navne og omvendt (ligesom HOSTS filen). For at udføre en navneopløsning via DNS, sendes der først er forespørgsel til DNS-Serveren. Hvis den ikke har den krævede information, sender den forespørgelsen videre til en anden lokal DNS- Server eller den næste DNS-server i hirakiet.

Dynamic Host Configuration Protocol (DHCP)DHCP benyttes udelukkende til at fastlægge IP-Adresser. Derefter bliver de dynamisk tildelt ud fra en forud defineret såkaldt adressepool. Det betyder for det første mindre arbejde, for det andet kan man spare nogle IP-Adresser, da det er sjældent i et netværk at alle computere benyttes på en gang.

Windows Internet Naming Service (WINS)Så snart DHCP benyttes bliver IP-Adressen tildelt dynamisk, da en computer ved opstart kan få tildelt en ny IP-adresse ved opstart, kan man heller ikke længere ved hjælp af HOSTS eller DNS oprette en fast forbindelse mellem IP-Adressen og Host-Navnet. En forbindelse til f.eks. PC.FIRMA.DK er ikke mulig, da DNS-Serveren ikke kender noget til den pågældende computers IP-Adresse.

Der er altså ud over en dynamisk IP-Adresse-tildeling også behov for en dynamisk navneopløsning. Dertil benyttes WINS udviklet af Microsoft. WINS kan også betegnes som dynamisk DNS. WINS er en dynamisk database, der behandler forespørgelser fra klienter eller registrere nye computernavne i databasen. NetBIOS-Navnet (Computer-Navnet) bliver så knyttet til en TCP/IP Adresse.

Per Schulze har skrevet 333 artikler

Grundlægger og ejer af Serverguider.dk