Optimer roaming profiles performance med folder redirection

 

Hvis man benytter roaming profiles, vil man hurtigt opdage at det ikke fungerer uden problemer.

Efterhånden som brugerne gemmer dokumenter, downloader filer m.m., bliver deres roaming profil en belastning for netværket.

Hvordan undgår vi dette problem? Læs videre og få svaret.

Når en bruger med en roaming profile logger på en arbejdsstation, kopieres brugerens roaming profile over på den pågældende arbejdsstations harddisk. Der skal ikke meget fantasi til at regne ud at det hurtigt kan blive en langsommelig affære.

I starten går det sikkert hurtigt nok, men efterhånden som brugernes dokumentmappe m.m. fyldes op med data vil den tid det tager at logge på blive ulidelig.

Når brugeren logger af kopieres brugerens profil fra arbejdsstationen tilbage til serveren. Igen medfører dette unødig ventetid.

Vi skal altså sørge for at udvalgte mapper fra brugerens roaming profile flyttes til en ny placering, så f.eks. dokumentmappen ikke hentes ned på arbejdsstationen. Det vil forbedre ydelsen væsentlig.

Måden vi gør det på er ved at omdirigere udvalgte mapper fra brugerens roaming profile.

Ved at flytte udvalgte mapper fra brugerens roaming profile til en alternativ placering, hentes disse data ikke længere ned på arbejdsstationen når brugeren logger på.

Brugeren vil opleve at logon/logoff tiden forkortes markant, men vil dog fortsat have adgang til de data der lå i de mapper vi har valgt at flytte ud af brugerens roaming profile.

Som standard kan mapperne Application Data (Applikations Data), Desktop (Skrivebord), Start Menu (Menuen Start) og My Documents (Dokumenter) omdirigeres.

Nogle er mere relevante at omdirigere end andre, hvis vi anskuer det hele ud fra den betragtning at vi ønsker at forkorte den mængde af data der skal udveksles mellem serveren og arbejdsstationen, når brugeren logger af og på.

Omdirigering af mappen Menuen Start vil nok ikke forbedre ydelsen meget.

Hvis du vælger at omdirigere de mapper jeg omdirigerer i videoen er det godt på vej til en bedre performance og glade brugere.

Per Schulze har skrevet 333 artikler

Grundlægger og ejer af Serverguider.dk

Skriv et svar